Røverier

15-årig tiltalt for 14 lovovertrædelser

15-årig dreng anklaget for både vold, røveri og røveriforsøg.

En dreng, som lige er fyldt 15 år, var fredag for retten i Hjørring, hvor han er tiltalt for ikke færre end 14 overtrædelser af straffeloven. Sammen med en kun 11-årig dreng, som dog ikke kan anklages, er den 15-årige anklaget for både vold, røveri, røveriforsøg og tyveri i Hirtshals. Den 15-årige har erkendt nogle af sagerne, men langt fra dem alle. Der faldt ikke dom i sagen fredag, da hans forhold skal behandles i et samråd i Esbjerg, hvor han er hjemmehørende.