15-årig tog af kassen på sit job

Purung kassedame slap billigt i retten

Tyverier 1. oktober 2003 06:00

SÆBY: Når unge, der lige har rundet den kriminelle lavalder, begår kriminalitet, ender det ikke sjældent med et tiltalefrafald. Men så let gik det ikke for en blot 15-årige skolepige fra Dronninglund. Hun måtte mandag brødebetynget sætte sig på anklagebænken i byretten i Sæby. Hendes lovbrud var nemlig så alvorligt, at det ikke kunne klares uden for retten. Fristelse var for stor Umiddelbart efter sin 15-års fødselsdag i februar blev pigen ansat som kassedame i et supermarked i Dronninglund. Men adgangen til de mange penge i kassen blev en for stor fristelse. Hun begyndte at slå fiktive returvarer ind på kasseapparatet og stak gang på gang mindre beløb i egen lomme. Pengene brugte hun på tøj og fester. Men i løbet af nogle måneder opdagede arbejdsgiveren tyverierne. Den unge piges kasse stemte aldrig, og presset måtte hun erkende sin forbrydelse. I alt havde hun stukket 9.984 kroner i egen lomme, inden hun blev afsløret. Både overfor arbejdsgiveren og byretten erkendte hun tyverierne, og på grund af hendes lave alder, slap hun billigt. Ungdomskontrakt Hun fik således ingen straf, men måtte indgå en såkaldt ungdomskontrakt. Den forpligter hende til at gennemføre 9. klasse og have jævnlig kontakt til sin sagsbehandler på kommunen. Medmindre hun begår ny kriminalitet, vil hendes straffeattest være ren efter et år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...