15 bilejere har fået stjålet gps-udstyr

Politiet har kig på nogle unge polske mænd på cykel.

Polen 23. august 2007 11:44

ØSTHIMMERLAND: Unge polske mænd på cykel er muligvis gerningsmændene bag en systematisk jagt på gps-udstyr hos bilejere fortrinsvis i Skørping og Hobro. I alt 18 bilejere har fra tirsdag aften til onsdag morgen fået knust en bilrude, hvorefter tyven i stort set alle tilfælde lydløst har fjernet disse elektroniske vejvisere typisk til en værdi af 3-4000 kroner. Udlandsk talende mænd er observeret på cykel, men også i bil. Desuden er fem unge mænd i en polsk registreret, rød WV Golf med forbogstaverne WBR eller WDR og cifrene 9735 tirsdag observeret i Skørping. Politiet opfordrer bilejere til at tage deres gps med sig ind.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...