15 film i kamp om Robert-priserne

Om knap to måneder skal Robert-priserne uddeles. Og her er de nominerede

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

"Dirch" er årets mest sete film, og den har fået 14 nomineringer. Her er publikum og filmsnobber for en gangs skyld enige. Det er godt gået.

Søndag 5. februar næste år foregår uddelingen af årets Robert-priser. Det er filmmedarbejderne, der uddeler priser til kollegerne for årets bedste job. I alt 15 af årets film er med i konkurrencen om priserne. Robert-festen holdes i Wallmans, Cirkusbygningen, og årets værter er Søs Egelind og Alexandre Villaume. Vi har lavet et par lange faktabokse, hvor de vigtigste priser og nominerede er nævnt. Udover de her nominerede kategorier uddeles Robert-priser for årets korte og lange dokumentar, årets korte og lange fiktion/animation, årets amerikanske og årets ikke-amerikanske film samt en publikumspris. Og disse lister viser, at der kan være milevidt forskel på, hvad publikum vil se, og hvad de professionelle foretrækker. I alt 130.000 har set "En familie", som er topscorer blandt de nominerede, og hele 484.00 har set "Dirch", der er har fået næstflest nomineringer. 60.000 har set "Melancholia" på tredjepladsen. Men på listen finder vi også "ID.A", som har lokket 10.000 i biografen foruden "Beast", som blot er set af 1685. Eller "Værelse 304", der har lokket 2327 i biografen. Samt "Magi i luften", som er set af 2983. Væk fra listen er til gengæld "Klassefesten", der fortsat fylder biograferne dag efter dag, aften efter aften. Væk er også "Far til fire - tilbage til naturen". Begge film har solgt over 400.000 billetter. Eller "Alle for én", der har lokket 379.000 inden for i mørket. FAKTA: Årets nominering til robert - ja dem alle sammen Her er alle nomineringerne i kapløbet af Robertpriserne, der uddeles 5. februar. Årets Film: "Dirch", "En familie", "Melancholia", "Rosa Morena", "Super Clasico", "Bora Bora", "Den kæmpestore bjørn", "Frit fald", "Orla Frøsnapper" og "Ronal Barbaren". Årets mandlige hovedrolle: Anders W. Berthelsen - for både "Rosa Morena" og "Superclasico". Jesper Christensen - "En familie". Nicolas Bro - "Beast" og Nikolaj Lie Kaas - "Dirch" Årets kvindelige hovedrolle: Barbara Garcia - "Rosa Morena". Kirsten Dunst - "Melancholia". Lena Maria Christensen - "En Familie". Tuva Novotny - "ID:A". Årets mandlige birolle: Alexander Skarsgaard - "Melancholia". David Dencik for både "Rosa Morena" og "Værelse 304". Lars Ranthe - "Dirch". Og Pilou Asbæk - "En familie". Årets kvindelige birolle: Adriana Mascialino - "Superclásico". Anne Louise Hassing - "En Familie". Anne Sofie Espensen - "Frit fald". Charlotte Gainsbourg - "Melancholia". Og Line Kruse - "En familie". Årets instruktør: Carlos Augusto de Oliviera - "Rosa Morena". Lars von Trier - "Melancholia". Martin Zandvliet - "Dirch". Ole Christian Madsen - "Superclásico". Og Pernille Fisher Christensen - "En familie". Årets manuskript: Anders Frithiof August og Martin Zandvliet - "Dirch". Kim Fupz Aakeson og Pernille Fisher Christensen - "En familie". Lars von Trier - "Melancholia". Morten Kirkskov, Carlos Augusto de Olieviera og Jens Dahl - "Rosa Morena". Og Ole Christian Madsen og Anders Frithiof August - "Superclásico". Årets fotograf: Andreas Nagy- "Juan". Jacob Ihre - "En familie". Jesper Tøffner Rasmussen - "Dirch". Jørgen Johansson - "Superclásico". Og Manuel Alberto Claro - "Melancholia". Årets scenograf: Jette Lehmann - "Melancholia". Peter Grant og Charlotte Garnov - "Dirch". Rasmus Thjellesen - En familie. Steffen Aarfing - "Juan". Og Søren Schwartzberg - "Superclásico". Årets kostumier: Cassio Brasil - "Rosa Morena". Maron Rasmussen - "Melancholia". Marie I Dali - "Juan". Signe Sejlund - "En familie". Og Stine Gudmundsen-Holmgreen - "Dirch". Årets sminkør: Anne Cathrine Sauerberg - "En familie". Dennis Knudsen - "Melancholia". Lis Kasper Bang - "Dirch". Louise Hauberg - "Juan". Pernille Holm - "Frit fald". Årets special effects: David Ryberg Lessel og Dan Dirckinck-Holmfeldt - "Superclásico". Hummer Højmark og Peter Hjort - "Melancholia". Søren Hvam - "ID:A". Thomas Foldberg og Morten Jacobsen - "Dirch". Samt folkene bag - "Magi i luften". Årets lyd/sounddesigner. Hans Møller både for "Juan" og "Superclásico". Johannes Elling Dam - "Dirch". Kristian Eidnes Andersen - "Melancholia". Og Peter Schultz - "En familie". Årets klipper: Bodil Bjærhauge - "ID:A". Janus Billeskov Jansen - "En familie". Molly Malene Stensgaard - "Melancholia". My Thordal - "Beast". Og Peter Sandholt - "Dirch". Årets score: Frithjof Toksvig - "Rosa Morena". Lulu Rouge - "Frit fald". Niklas Schmidt - "Den kæmpestore bjørn". Sebastian Öberg - "En familie". Og Sune Martin - "Dirch". Årets sang: Fra "Dirch": "Lille frk. Himmelblå" - nyfortolkning af Jeppe Kaas. Fra "En familie": "Catch the Straw" med CODY. Fra "Frit Fald": "In the Open" med Lulu Rouge og Alice Carreri Pardeihan. Fra "Ronal Barbaren": "Barbarian Rhapsody" med Mads Storm og Trond Clements. Og endelig fra "Superclasico": "A ésta invitacion" med Jonas Struck. FAKTA Og de allermest nominerede er... Og her er så hitlisten over de mest nominerede film i år: "En familie" / 16 nomineringer "Dirch" / 14 nomineringer "Melancholia" / 13 nomineringer "Superclásico" / 10 nomineringer "Rosa Morena" / 8 nomineringer "Frit fald" / 6 nomineringer "Juan" / 5 nomineringer "ID:A" / 3 nomineringer "Beast"/ 2 nomineringer "Den kæmpestore bjørn" / 2 nomineringer "Ronal Barbaren" / 2 nomineringer "Bora Bora" / 1 nominering "Orla Frøsnapper" / 1 nominering "Magi i luften" / 1 nominering "Værelse 304" / 1 nominering