15 foreninger laver center for vandsport

Center for vandsport i Vilsund og Sundby Mors

Henrik Jensen fra Sundby Mors er tovholder på projektet som skal sikre de deltagende foreninger adgang til en fælles beholdning af udstyr til blandt andet vandsport. Privatfoto

Henrik Jensen fra Sundby Mors er tovholder på projektet som skal sikre de deltagende foreninger adgang til en fælles beholdning af udstyr til blandt andet vandsport. Privatfoto

Der er behov for nye aktiviteter, tilbud og samarbejdsformer, hvis de små foreninger skal vende en udvikling, som går i retning af fald i antallet af medlemmer og frivillige. Med 25.000 støttekroner fra Thisted Forsikrings Lokalsikringspris er 15 lokale organisationer, fra efterskoler til idræts- og vandsportsforeninger, gået i gang med at etablere et center for vandsport med Vilsund og Sundby Mors som omdrejningspunkter. Projektet med overskriften "Sol'en i centrum" skal sikre de deltagende foreninger adgang til en fælles beholdning af udstyr til vandsport, blandt andet kajakker og windsurfere, men også til mountainbikes. Udstyret skal opbevares på en måde, så det kan flyttes efter arrangementerne - og ikke omvendt, at arrangementerne skal afvikles, hvor udstyret er. Tovholder Henrik Jensen, Sundby Mors, fortæller, at projektet allerede har fået anerkendelse, blandt andet fra Carsten Hansen, minister for landdistrikter. Projektet er sat i søen, men indvies officielt i starten af juni, hvor sæsonen for vandsport er godt i gang. - Samarbejdet giver foreningerne flere strenge at spille på. De får mulighed for at tilbyde deres medlemmer flere aktiviteter ud over foreningens eget kerneområde, og det kan forhindre medlemsflugt, siger Henrik Jensen. Ud over at investere i udstyr har "Sol'en i centrum" i samarbejde med TrygFonden startet en uddannelse af livreddere så sikkerheden er i top ved de kommende arrangementer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.