EMNER

15 minutters berømmelse

Medieklummen handler i denne uge om unge mennesker og deres behov for berømthed for enhver pris. Også selv om de må gribe til sex i lukkede huse for at opnå en smule kendthed

Vi siger tak til TV 2. Her stoppede deres talentshow i weekenden. Det hed vistnok Voice, og én eller anden vandt det. Altså showet og en pladekontrakt. Jeg husker ikke, hvem det var, der vandt, men et er sikkert: Inden sommer - ja måske inden påske - har alle glemt ham, og hans fremtidige karriere vil sikkert gå ud på, at han skal fylde kapok i kludedukker i et omrejsende tivoli, efter at han lige har fået fire-fem optrædener på en blokvogn i provinsen. Ja sådan er fremtiden for vinderne af alle disse talentshows. Man får lov at være en prins eller prinsesse i en hel weekend. Bagefter kommer tomheden. Glemslen. Intetheden. Men hvorfor er folk så interesseret i disse femten minutters berømmelse, som allerede salige Andy Warhol forudsagde i 1968: "I fremtiden bliver alle verdensberømte i 15 minutter". Ved nærmere eftertanke så er det jo en knivskarp spådom, han leverede der. Der er jo næppe et ungt menneske, som ikke drømmer om at blive berømt i samme øjeblik han/hun har smidt tandbøjlen. Og de er villige til alt. PÅ PARADISE HOTEL i Mexico går konceptet ud på, at unge mennesker skal drikkes i hegnet, så de kaster sig over ubekymret, ubeskyttet og ubegavet sex. Nåja: Der er en klausul. De skal holde et lagen over kroppen, mens de boller, så man ikke kan se det frække. Men ihh hvor det pirrer, når folk dyrker rigtigt sex for rullende kameraer. Eller hvad? Cirka syv tidszoner derfra - i Danmark - er nogle andre unge mennesker spærret inde i et hus. Her hedder programmet Big Brother. Konceptet er næsten det samme: Hvis de bliver fulde nok og dyrker ubekymret, ubeskyttet og ubegavet sex, ja så er succesen hjemme. Og hvis ikke, så viser man blot masser af billeder af unge mennesker, der går i bad om morgenen. Uha hvor det pirrer: Folk der går nøgne i bad! Se så bliver dansk fjernsyn på TV3 og ?Kanal 5 næppe mere spændende. Det må da give gigantiske seertal, ikke? Vi tæller lige efter. Mandag aften på Kanal 5 var der 124.000 der så Big Brother i prime time. Det svarer ?til fem procent af alle de, der så fjernsyn mellem 21 og 22. På TV3 var der 236.000 der så Paradise Hotel mellem 22 og 23. Og det svarer til 12 procent af alle tv-seere. Er det så en succes? IH JO, SVARER tv-cheferne på de to kanaler. Okay: på direktionsgangen på Kanal 5 jubler man næppe. Med 124.000 seere, er det lige før, at antallet af tv-fotografer overstiger seertallet. Jeg mener, det må da kræve forholdsvis mange ansatte at overvåge de indespærrede 24 timer i døgnet. Man skal jo være stand by med kameraer, hvis nogle pludselig skulle gå i bad eller endnu bedre: Få lyst til en omgang ubekymret, ubeskyttet og ubegavet sex. Udadtil er der dog glæde på Kanal 5. For Big Brother er altså tv, der trækker over 100.000 seere til kanalen, og det er et uhørt højt seertal. I gennemsnit ligger seertallet nærmere de 20.000 på Kanal 5. Samme mandag morgen var der 1000, der så "Night cap" på kanalen! Og så kan man igen undre sig: Tænk sig, at det er muligt at leve af så lave seertal. Man kan undre sig endnu mere: Hvad får 3000 unge mennesker til at stille op i kø herfra og til Krakow for at blive castet til sådan noget fjernsyn? Betalingen er elendig. Jovist er der én, der kan gå derfra med en gevinst på en halv million kroner. Det er 5000 kroner per dags arbejde. Eller 200 kroner i timen. De andre får en lang næse og nogle få håndører. Den løn er der næppe mange topchefer i Danmark, der vil arbejde for. Slet ikke efter de seneste års krise i landet, hvor deres lønstigninger har været gigantiske. Hvis blot det lykkes dem at holde de menige medarbejderes løn nede, så er der så meget desto mere til dem selv, har vi set i DRs TV-Aviser de seneste par uger. TV-AVISEN HAR OGSÅ fortalt om vold mod børn på opholdsstedet Solhaven i Farsø. Sådan kan det åbenbart gå. For år tilbage stod der hver morgen en kø af socialministre foran hoveddøren til Solhaven. De skulle se, hvorledes opholdsstedet tacklede anbringelsen af nogle af de sværest anbringelige unge i landet. Nogle af de værste rødder. Nogle af de største udfordringer. Dengang var der sol over Solhaven. Det var en succeshistorie. I dag er Solhaven jagtet vildt. Det vælter frem med historier om torturagtige tilstande, hvor de unge er udsat for terror-agtige forhold, hvor de nægtes toiletbesøg og udsættes for vold. Øhhhh??? Hvad er op og ned i den historie? Er det vold, eller er det selvforsvar, der foregår på Solhaven. Og har DR udvist tilpas meget kildekritik, når de har udvalgt unge mennesker som kilder til deres historie? Dette ikke ment som et ubetinget forsvar for Solhaven og slet ikke som et forsvar for en pædagogik, der hviler sig op ad vold. Vi husker i den forbindelse alle skipper Mogens Frohn Nielsen på det gode skib Fulton, der slap godt af sted med at give en kærlig lussing til sine hvalpe. Men jeg sidder tilbage med en grim stank i næsen. Det lugter af enøjet research. Det lugter af, at historien er vigtigere end kilderne, og at man derfor vælger de kilder, der bekræfter ens egen tese. Og det på trods af, at mange af kilderne rent faktisk er straffet ved de danske domstole. Måske er det sandheden, DR lige nu viser. Men også kun måske.