15 nordjyske medaljer

{ LANGÅ: Tre medaljer af guld, seks af sølv og lige så mange af bronze blev det til for de nordjyske løbere ved søndagens jysk/fynske mesterskaber i orienteringsløb, der blev afgjort i en våd og tung Houlbjerg Skov nær Langå. Mestre blev Bjarke Boserup, Aalborg Orienteringsklub, i herre 15-16 år, Kai Ø. Laursen, Aalborg OK, i herre 65-69 år, samt Vagn Lidegaard, St. Binderup OK i 70-74 år. Sølv hentede Benedikte Vindum Larsen, Aalborg OK, i klassen op til 10 år, Kristoffer Sloth, Aalborg OK, hos de 15-16 årige, Vivi Arildsen, OK Vendelboerne Hjørring, i dame 65-69 år, Rico Heilskov Mogensen, St. Binderup OK, i 19-20 år, Jørgen Bruun, Aalborg OK, i 45-49 år, samt Arne Pedersen, Mariager Fjord OK, i 65-69 år. Endelig var der bronze til Nanna F. Theilgaard, Aalborg OK. i 11-12 år, Bettina Gjedde, Mariager Fjord OK, i 40-44 år, Lasse Grøn, Mariager Fjord i herre 15-16 år, Jonas Munthe, Mariager Fjord OK, i 17-18 år, Christian Holm Hansen, St. Binderup OK, i 19-20 år, samt Peter Arildsen, Vendelboerne, i 70-74 år.