15 shiamuslimer dræbt af bombe

ISLAMABAD:Mindst 15 blev dræbt og op mod 25 såret, da en formodet selvmordsbombe torsdag eksploderede nær en shiamuslimsk moské i det centrale Pakistan, oplyser øjenvidner og regeringsembedsmænd. Angrebet fandt sted i byen Dera Ghazi i provinsen Punjab, da en religiøs procession bevægede sig forbi moskeen. Shiamuslimerne højtideligholder den årlige 40-dages sørgeperiode for imamen Hussein - shiamuslimernes martyr - som blev dræbt i det 7. århundred i den irakiske by Kerbala. Imam Hussein var barnebarn af profeten Muhammed./ritzau/Reuters