EMNER

150.000 huse får pakker i skuret

Pakker kommer som regel, når man ikke er hjemme, men i stedet for at hente dem på posthuset senere, foretrækker flere og flere, at postbuddet bare sætter pakken i skuret, garagen eller drivhuset.

Uanset om man er hjemme eller ej, kan postbuddet komme til at aflevere pakkerne.Foto: Post Danmark

Uanset om man er hjemme eller ej, kan postbuddet komme til at aflevere pakkerne.Foto: Post Danmark

Ifølge Post Danmark er det ligefrem sådan, at tilmeldingerne til servicen Modtagerflex vælter ind. Derfor er det efterhånden flere end 150.000 husstande, der kan få pakken leveret på adressen, selvom beboerne ikke er hjemme. - Det at handle på nettet og modtage pakker er blevet en del af hverdagen for mange af os. Det skal være nemt og fleksibelt, og det er det med Modtagerflex. Man får pakken leveret derhjemme, selvom man ikke er der til at åbne døren, når postbuddet ringer på, siger Eva Malene Hartmann, chef for Privatkunder i Post Danmark. Her regner man med, at udviklingen vil fortsætte, især op til jul. - Sidste år var der mange, der tilmeldte sig Modtagerflex op til jul, formentlig for at få leveret julegaver købt på nettet på en fleksibel måde i en travl juletid. - I år tyder alt på, at der er endnu flere, der vil købe deres julegaver over nettet, så mon ikke også, det vil vise sig på antallet af danskere, der ønsker pakken leveret i skuret, når de ikke er hjemme, vurderer Eva Malene Hartmann. I dag er det knap 10 procent af de danske husstande, der kan tilmelde sig ordningen, tilmeldt. Især jyder er glade for ordningen med 100.000 tilmeldte i Vestdanmark og 50.000 i Østdanmark.