Naturvejleder Hans Peter Johansen bød alle velkommen og fortalte kort om områdets natur og geologi. Turen var ca. 4,6 kilometer lang og fulgte "gul rute". Det meste af vejen foregik i gåsegang og terrænet bød på flere udfordringer. Flere stigninger er op til 75 meter og stejle indimellem glatte stier.

Der var små og korte ophold på turen, hvor hans Peter Johansen bl.a. fortalte om, hvordan området visse steder bliver overtaget af løvtræer, hvilket betyder, at den karakteristiske ene bliver skygget ihjel.

Også historien om Vendsyssels sidste huleboer Søren Rynke der boede i området helt frem til 1899, blev fortalt, og pludselig meddelte turens ældste deltager Aksel, at han var oldebarn af Søren Rynke. Aksel kunne ovenikøbet fremvise et foto af sin oldefar.

I bækken observerede man ingen gydende havørreder, men flere hulninger i gydebankerne indikerede at havørrederne havde været i gang med æglægningen. Hans Peter Johansen fortalte om havørredernes evne til at finde tilbage til dens fødevandløb efter et ophold i havet. Enkelte ørreder vælger dog at blive i bækken hele livet, og bliver så til bækørreder. Undertiden sker det at en gydende havørred bliver overrasket af en lille bækørredhan, der skynder sig at befrugte æggene før havørredhannen når frem. En sådan hurtig bækørredhan bærer betegnelsen "listepik" (undskyld det hedder den altså).

Efter to timer nåede deltagerne tilbage til bilerne, hvor turen sluttede med kaffe og hyggelig snak om de oplevelser, turen havde budt på.

Det er svært at komme rundt i et sådant terræn med 150 mennesker, fortæller Hans Peter Johansen, derfor overvejer vi at sætte yderligere en eller to naturvejledere på til næste år. Og så dele os op i mindre hold og måske med ture af forskellige længde og sværhedsgrad. inge