150 truckere har indtaget Løgstør

Lastbiler har slået byfesten i Løgstør i gang

Lasse Damsgaard
Søren Dahl havde taget turen fra Grindsted i sin truck for at være med til showet i Løgstør. Foto: Michael Koch
Løgstør 9. juni 2018 20:00

LØGSTØR: Som start på byfestugen har Løgstør i år - som noget nyt - forsøgt sig med lastbilshow i samarbejde med lastbilchaufføren Tobias Madsen fra Hornum. Det initiativ betyder, at truckere fra det ganske land, men også udlandet, har sagt ja tak til indbydelsen. Og mange har været på venteliste.

- Med den her enorme tilslutning, bliver det helt sikkert et fast indslag på det fremtidige byfestprogram.

Sådan lød det fra Morten F. Jørgensen, formand for byfestkomiteén i Løgstør, da han lørdag stod på dyrskuepladen i byen og kiggede ud over godt 150 skinnende blanke lastbiler.

- Vi blev kontaktet af Tobias Madsen, der tidligere har arrangeret truckshow i Hornum. Han ville gerne have byfestkomiteen som medarrangør. Han har tidligere formået at få masser af lastbiler til et lignende show i Hornum, og vi synes, det er en rigtig god måde at starte byfestugen i Løgstør på, lød det fra Morten F. Jørgensen.

Byfestugen i Løgstør kører til og med på lørdag, hvor der sluttes af med årets Løgstør Revy samt teltbal.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...