1500 gange 300 meter klitområde brændt
Person er sigtet for at overtræde beredskabsloven i forbindelse med kæmpe naturbrand ved Tversted.

Galleri - Tryk og se alle billederne.
TVERSTED:En voldsom brand i et klitområde i Tversted er mandag aften kommet under kontrol.
Branden opstod mandag eftermiddag, og brandfolk fra samtlige brandstationer i det nordlige Vendsyssel deltog i kampen mod flammerne i et cirka 1500 gange 300 meter stort klitområde.
Ilden opstod mandag klokken 13 ved Vester Klitvej i sommerhusområdet øst for Tversted og spredte sig hurtigt på grund af den stærke østlige vind mod Tannisbugtvej, hvor ilden kom under kontrol. Det var et par kilometer vest for arnestedet.
Folk fra ni stationer i aktion
Der blev sendt en helikopter i luften for at bevare overblikket over branden.
Desuden blev brandfolkene fra Sindal assisteret af kollegaer fra stationer i Hjørring, Hirtshals, Pandrup, Frederikshavn, Løkken, Brønderslev, Skagen og Ålbæk.
Også Beredskabsstyrelsen fra Thisted og Herning blev tilkaldt.
Aske er årsag til branden
Men både mennesker og sommerhuse undgik klitbranden, men en camplet er udbrændt, oplyser politiets indsatsleder John Henriksen.
Brandårsagen var tømning af aske fra en brændeovn.
- Beboere har tømt noget aske, og det har startet branden, siger vicepolitiinspektør John Henriksen.
En 40-årig kvinde er blevet sigtet for at overtræde beredskabsloven. Hun hældte gløder i en skraldespand og kan nu forvente en bøde.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.