Byggeri

152 nye kollegieboliger tæt på AAU

A. Enggaard A/S nedriver gammel Langagervej-bygning og opfører nyt

For de unge, der står og mangler tag over hovedet ved dette studieårs start i Aalborg, er det en ringe trøst, men i løbet af næste år skyder 152 nye kollegieboliger op tæt ved Aalborg Universitet i Sdr. Tranders. Det er firmaet A. Eng- gaard A/S, der står for opførelsen på Langagervej 4, hvor man netop i disse uger har travlt med at nedrive den eksisterende bygning. Sporene fjernes Dermed fjernes sporene fra en del af det, der var Aalborg Kommunes ’gave’ til Aalborg Universitet ved universitetets start i 1974. Kommunen lod opføre de tre ens bygninger, Langagervej 2, 4 og 6. Nummer 4 forsvinder nu. Kun kælderen bevares. Over jordoverfladen bliver nybyggeriet i gedigen nordjysk stil, oplyser projektchef Søren Lundby fra Enggaard A/S. Der er endnu ikke taget stilling til materialevalget, men Søren Lundby udelukker, at det bliver beton som de tilbageværende bygninger. Nr. 6 er overtaget af NORDJYSKE Medier. Nr. 2 rummer AUB, Aalborg Universitets bibliotek. Kollegiebyggeriet går i gang først i det nye år og ventes klar til at blive taget i brug ved studiestart 2009. Med statsstøtte Det sker efter lov om fremme af privatudlejnings byggeri, og der følger således statskroner med til byggeriet. Det er ligeledes tilfældet for de udlejningsejendomme, Enggaard A/S står for i da Vinci Parken. Selv om det er en kendt sag, at studerende helst vil bo i midtbyen, er Søren Lundby ikke bekymret for udlejningen. Undersøgelser viser nemlig også, at næstefter midtbyen er det nærheden til studiestedet, de unge prioriterer. Udlejningen kommer til at ske gennem AKU, Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg, og huslejen bliver fastsat efter AKUs regler. Kollegieboligerne bliver med selvstændigt bad og køkken samt opholdsrum med hems med plads til både seng og skrivebord. I realiteten bliver det halvanden værelses boliger. Der bliver desuden en række fælles faciliteter, blandt andet fælleskøkken, fælles festkøkken samt større central gang.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste