156 til jubilæumsbanko

} KLEJTRUP: Fremmødet var over al for ventning, da Klejtrup Borgerforening som et led i dens markering af 75 års jubilæet holdt jubilæums-banko på Søkroen i Klejtrup. Ikke færre end 156 spillere var bænket om bordene, da spillet gik i gang: - Det er altid en fornøjelse at arrangere noget, når opbakningen er så god, som det har været tilfældet her, siger Birgith Justesen fra borgerforeningen. - Da vi gik rundt for at samle de 30 sponsorpræmier ind, blev vi overalt mødt med velvilje hos de erhvervsdrivende, og alle ønskede at bakke op om vores jubilæumsbanko, tilføjer Birgith Justesen. - Arrangementet gav også et pænt økonomisk afkast, og nu ser vi frem til jubilæumsfesten på lørdag, hvor Birthe Kjær og gemalerne spiller op til bal i hallen. Der er foreløbeligt solgt tæt på 300 billetter, slutter en forventningsfuld Birgith Justesen.