16-årig bokser får debut i boksestævne

Boksning 4. januar 2003 07:00

BRØNDERSLEV: Den kun 16-årige bokser Bent Sørensen fra Brønderslev Bokseklub får sin debut i en boksering i weekenden, når han deltager i Viking Box Cup i Nørresundby. Hvem han skal bokse imod, afgøres ved lodtrækning. Det er ikke afklaret, om Bent Sørensen skal bokse lørdag eller søndag, eller om det måske bliver begge dage. Bent Sørensens vægt svinger omkring 76 kilo, og dagens vægt afgør, om han skal bokse i mellemvægt eller let sværvægt. - Bent Sørensen ligger lige på grænsen til let sværvægt, siger Brønderslev Bokseklubs træner, Erik Thrane. Erik Thrane håber på et godt resultat for Bent Sørensen. - Han er fysisk stærk og bokser teknisk godt, men vi ved af erfaring, at der kan være nerver på i en debutkamp, siger Erik Thrane. Men Bent Sørensen er rolig og besindig, og det håber vi også han er i ringen. Hans handicap er, at han ikke er så høj.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...