16-årig død efter knivstikkeri

21. oktober 2002 08:00

København, søndag /ritzau/ Det lykkedes ikke lægerne på Rigshospitalets traumeafdeling at redde en 16-årig drengs liv, efter at han natten til søndag var blevet stukket voldsomt med en kniv på Utterslev Torv i Københavns nordvestkvarter. Knivstikkeriet skete kort efter midnat i forbindelse med en fest i en lejlighed på den nærliggende Rentemestervej. Den 16-årige gik sin vej efter have været i skænderi med en et år ældre dreng - angiveligt om en klump hash. Den 17-årige tog imidlertid en stor kniv i køkkenet og fulgte efter den 16-årige, som på gaden blev stukket fem-seks gange i overkroppen. Et af stikkene gik tværs igennem kroppen, oplyser kriminalpolitiets vagthavende på Københavns Politigård. Den 16-årige drengs hjerte var stoppet, da han kom på operationsbordet, men lægerne fik det i gang igen. De indre blødninger var imidlertid så voldsomme, at drengens liv ikke stod til at redde. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...