16-årig for retten i voldtægtssag

Politiet har anholdt en kun 16-årig gerningsmand, som menes at stå bag en voldtægt begået i Frederikshavn i morges

Arkivfoto: Grethe Dahl

Arkivfoto: Grethe Dahl

FREDERIKSHAVN: En ung frederikshavner på 16 år skal i eftermiddag i grundlovsforhør i retten i Hjørring. Han er anholdt for at stå bag en voldtægt, som blev begået i Frederikshavn i morges. Det oplyser Jens Søgaard, som er kriminalkommissær ved Nordjylland Politi.
Om sagen kan politiet ikke oplyse mere, end at de to involverede personer kendte hinanden forud for hændelsen.

Grundlovsforhøret klokken 14 kommer til at foregå bag lukkede døre, hvilket er normal procedure, når der er tale om en så ung gerningsmand, oplyser Jens Søgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.