Trafikulykker

16-årig pige skadet i trafikuheld

En 16-årig pige brækkede kravebenet og lillefingeren, da hun var passager i en bil, der kørte galt mellem Aabybro og Gjøl.

Uheldet skete klokken 20.50 søndag aften, hvor bilen, som blev ført af en 30-årig kvinde, kørte ligeud i et t-kryds på Slusevej. Her ramte bilen et elskab med en sokkel af beton. Ved uheldet brækkede den 16-årige sit kraveben og sin lillefinger. Desuden klagede hun over rygsmerter. Det er endnu uvist, hvad der forårsagede uheldet, men den kvindelige bilist var ikke påvirket af spiritus, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.