16-årig pige stadig forsvundet

Politiet mener nu, at den forsvundne 16-årige Mie Faith Arp fra Læsø stod af toget i Aalborg sent torsdag aften. Opdateret kl. 18.00

EMNER 1. august 2010 16:14

Nordjyllands Politi efterlyser fortsat 16-årige Mie Faith Arp fra Læsø, der sidst blev set torsdag aften på Læsø-færgen. En færge, der ankom til Frederikshavn torsdag kl. 20.10 Nu har politiet fået flere spor at gå efter. Har chattet via nettet Ifølge politikommissær Kristian Thomsen fra politiet i Frederikshavn har man fået bekræftet, at den forsvundne pige chattede med to bekendte via internettet. Det skete angiveligt, mens hun var på vej med tog fra Hjørring til Aalborg sent torsdag aften. Toget ankom til Aalborg torsdag ca. kl. 22.50, og få minutter forinden meddelte hun en chat-ven, at hun ville logge af nettet, fordi hun skulle af toget. En af chatvennerne havde via webkamera set, at hun faktisk befandt sig i en togvogn. Politiet mener derfor, at hun i hvert fald har været i Aalborg sent torsdag aften. Men hvor hun siden blev af, er fortsat uvist. Også mulig net-kontakt lørdag nat En pige har dog oplyst til politiet, at hun var i kontakt med Mie via nettet natten til søndag. En kontakt, som dog endnu ikke er bekræftet med en udskrift af chatten. Politiet tror, at den forsvundne 16-årige pige befinder sig hos bekendte. Og selv om hun ikke selv vil oplyse, hvor hun er, så opfordrer politiet nu indtrængende Mie Faith Arp til at give lyd fra sig. Hendes familie er meget bekymret for hende, og de har oprettet en hjemmeside på internettet med titlen "Hjælp med at finde Mie". Mie Faith Arp beskrives som 160 cm høj, mørkt skulderlangt hår, lidt buttet. Hvis man har set hende, bedes man ringe til politiet på tlf. 114.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...