Tyskland

16-årig tysker siger undskyld for amokløb

{ BERLIN: En 16-årig tysk knægt, som natten til lørdag gik amok med en kniv i Berlins tætpakkede centrum og sårede 41 mennesker, fortryder nu sin gerning. - På vegne af min klient vil jeg gerne sige undskyld til alle ofre og deres pårørende. Min klient beklager dybt den gerning og beder alle om at tilgive ham, sagde drengens advokat, Herbert Hedrich, tirsdag aften til tv-stationen RBB i Berlin. Dermed har drengen for første gang indirekte indrømmet sin chokerende gerning, som umiddelbart før VM-slutrunden i fodbold har sendt chokbølger gennem Tyskland og rejst en ny debat om sikkerheden yderligere skal strammes under slutrunden./ritzau/