16 mio. kr. til Torslev Skole

SÆBY:Det var kun en hurtig ekspeditionssag, da Sæby Byråd godkendte en omfattende renovering og ombygning af Torslev Skole i Østervrå. Den vil blive gennemført de kommende år. På næste års anlægsbudget - vedtaget i tirsdags i forbindelse med andenbehandlingen af det samlede budget - er der forelæbig afsat fire mio. kr. Efter opførelsen og ibrugtagningen af en ny indskolingsafdeling med bl.a. nedlæggelse af forskolen i Thorshøj som konsekvens, skal der nu renoveres og ombygges i de gamle skolebygninge. En række af skolens lokaler er i meget dårligt stand og har længe trængt til en ansigtsløftning. Den har længe stået på ønskesedlen og gennemføres nu omsider. Men det er altså så stor en mundfuld, at det vil ske over flere år. Renoveringen og ombygningen af skolen i Østervrå var en del af budgetforlig, alle byrådets gruppe indgik allerede inden førstebehandliongen af budgettet..