16. nederlag i træk i floorball

PANDRUP:Jetsmark AllStars Floorbal Club tabte for 16. gang i træk, da holdet på hjemmebane mødte Århus FS, som vandt 3-2. Jetsmark er definitivt rykket ned i 1. division, men spillerne ville gerne have slettet nullet, som står ud for holdets placering i bunden af rækken. Kampen mod Århus FS var en jævnbyrdig affære. 1. periode sluttede uden scoringer, men inden for de første 10 minutter af 2. periode scorede gæsterne to gange. Jetsmarks spillerne kæmpede dog videre, og det gav resultat i det 17. minut, da Jesper Rafn reducerede. Jetsmark havde flere gode chancer til at udligne i 3. periode, men manglede heldet i de afgørende situationer, oplyser Søren Jensen, Jetsmark AllStars. Derimod øgede Århus til 3-2, og først 40 sekunder før tid scorede Michael Esko Nielsen til slutresultatet 3-2 til Århus FS. Søren Jensen roser især Henrik Johnsen og Michael Holm Pedersen for gode præstationer mod Århus, som Jetsmark møder igen om 14 dage. Næste kamp er mod Esbjerg i den kommende weekend.