Ulykker

16 til førstehjælp

Rose Jensen: Vi kan være flere. Arkivfoto: Claus Søndberg

Rose Jensen: Vi kan være flere. Arkivfoto: Claus Søndberg

V. HJERMITSLEV: Det går knaldgodt, beretter formanden for Ældre Sagens komite i Pandrup, Rose Jensen, Saltum, om komiteens seneste initiativ. Det er førstehjælp i V. Hjermitslev, som 16 mødte op til. Det var flere end ventet. Men flere kan være med, hvis de har lyst. Vi fortsætter på mandag, siger Rose Jensen. 12. oktober står den på temaaften i Jyske Bank i Pandrup. Ældre Sagens medlemmer kan få råd om arv og testamente og en repræsentant for forsikringsselskabet Codan fortæller om forsikringsforhold. Rose Jensen fortæller også, at hun 1. november skal til koordineringsudvalgsmøde med formændene fra de andre lokalkomiteer i den kommende Jammerbugt Kommune. - Det bliver nok sådan, at hver lokalkomite fortsætter med egne programmer, men også med fælles ting, som vi vil samarbejde om, tilføjer hun.