EMNER

160 kiggede på mode i Sindalhallen

SINDAL:I Sindal satser de forretningsdrivende på, at foråret snart bider sig fast. Torsdag aften var der modeshow i Sindalhallen, og det, der efterhånden har udviklet sig til en tradition to gange årligt, blev også denne gang en succes. - Vi var ganske vist ikke helt så mange, som vi plejer at være, men datoen er også blevet meldt ud lidt senere end normalt, siger formanden for Sindal Idrætsforening, N. C. Mortensen, der er arrangør. Farver Modeshowet afvikles altid i foråret og i efteråret, og denne gang medvirkede Boutique Anni, Brunøe, Avenue, Victoria, Det Bette Landsted, Lucca Bride, Frisør Willy, Beebob, Hair Design, Matas og Blomster & Gaver. Blandt de mange lokale modeller er der både børn og voksne, og konferencier var ligesom sidste gang Heino Jensen. - Og han gør det virkelig godt. Vi får både oplyst, hvilken forretning tøjet kommer fra, hvilket mærke det er, og vi får oplyst prisen, siger N. C. Mortensen. Moderigtigt klædt Han oplyser, at Heino Jensen til dette forårs modeshow var særligt mode-rigtigt klædt på af Jette Rømer fra Brunø. - Det fortalte han selv ved indledningen af showet, og anledningen var, at han ved det forrige mode- show, sagde han selv, måske ikke var slet så moderigtigt klædt på, siger N. C. Mortensen. Der var 54 indgange i alt til modeshowet, så nu mangler vi bare det gode vejr, for at forårsmoden for alvor kan komme på gaden i Sindal.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst