Dybvad

160 tog på juleferie med Nilles Busrejser

DYBVAD:160 vendelboer har været med Nilles Busrejser på juleferie. I alt tre busser fragtede feriefolket til tre rejsemål, nemlig Lübeck og Husum i Nordtyskland og Vedsted ved Haderslev i Sønderjylland. Alle rejserne stakte sig over fire dage fra 23. december til 26. december. Rejseselskabet afvikler også en nytårsrejse. Det sender således 50 gæster til Vedsted. Desuden er selskabet for tiden igang med at producere det nye rejsekatalog for sæsonen 2005. Man ved allerede på nuværende tidspunkt, at der bydes på nye rejsemål, blandt andet Normandiet-Bretagne og Bordeaux-Cahors i Frankrig og Portoroz i Slovenien. Det nye katalog er på gaden i januar.