EMNER

164 deltagere med ved herligt handicapstævne

Onsdag kæmpede 164 fra Thy og Mors i fire sportsgrene i Jesperhus

På bowlingbanerne udstrålede deltagerne synlig begejstring over antallet af væltede kegler. Foto: P. E. Tarp

På bowlingbanerne udstrålede deltagerne synlig begejstring over antallet af væltede kegler. Foto: P. E. Tarp

Fire institutioner i Thy og på Mors har nu syv år i træk afviklet deres egne olympiske lege i fire discipliner, som er bowling, petanque, minigolf og stjerneløb. De fire institutioner er Limfjorden i Hurup og Thyværkstedet i Thisted samt Dagcentret Havnen og Nymo, som begge ligger i Nykøbing. Dagen begyndte midt på formiddagen, hvor de 164 deltagere i samlet trop marcherede ind til stævnet, og derefter gik deltagerne i gang med deres konkurrencer. Lidt over middag blev der stadig kæmpet med minigolf og bowling. Medaljer Dagens konkurrencer skulle være afsluttet midt på eftermiddagen, hvor deltagerne satte sig til bords i Jesperhus Junglecafeen, og hvor de tre bedste i hver disciplin og kategori fik overrakt deres guld-, sølv og bronzemedaljer midt på eftermiddagen. Thyværkstedet havde cirka 50 deltagere med til legene i Jesperhus. De blev transporteret fra Thisted til blomsterparken i bus og med gruppen var blandt andet Elsebeth Kirk, som til dagligt arbejder på Thyværkstedets kontor. - Vi er af sted med cirka halvdelen af Thyværkstedets brugere, og når vi er færdig med konkurrencerne skal vi til fest et par timer sidst på eftermiddagen, og derefter kører vi hjem, fortæller hun. Det er hendes klare opfattelse, at brugerne ser frem til dagen. Mange af brugerne kender deltagerne fra de andre institutioner, og mange får skabt nye kontakter. De fire institutioner deler solidarisk udgifterne i forbindelse med det store arrangement. @Byli.9.special.bund: