Hobro

17-årig anholdt for knivrøveri i Aars

Politiet har nu anholdt og sigtet en 17-årig mand fra Hobro-kanten for knivrøveriet mod Bladcentralen i Aars søndag aften.

Den unge mand har tidligere været i kontakt med politiet, dog ikke for noget så groft som overfaldet i Aars, hvor en ung ekspedient blev holdt truet med en kniv, mens røveren koldblodigt fik 4.000 kroner lastet om i en Aldi-pose. Den unge mand, der bor nord for Hobro, har erkendt at det var ham. Politiet har blandt andet kunne kende ham på overvågningsbilleder, hvor røveren ellers var godt dækket til med en tilsnøret hætte. Han blev af ekspedienten beskrevet som værende af anden etnisk herkomst end dansk.