17-årig død efter trafikulykke

En 17-årig dreng fra Aalestrup døde onsdag aften af sine kvæstelser efter trafikulykke nær Aars.

Peter Witten,
En 17-årig dreng fra Aalestrup døde onsdag aften af sine kvæstelser efter trafilulykke ved St. Binderup. Foto: Jan Pedersen
Drab 17. november 2011 07:20

Drengen var passager i en personbil, der blev påkørt af en lastbil i rundkørslen ved Viborgvej og Aggersundvej onsdag morgen ved otte-tiden. Ifølge politiet kørte lastbilen ind i rundkørslen med høj fart og ramte personbilen i siden. Far hårdt kvæstet I personbilen sad far og søn, og de blev begge livsfarligt kvæstet. Og sønnen døde altså sent aftes på Aalborg Sygehus af sine kvæstelser. Faren - som er 51 år og fra Aalestrup - er fortsat indlagt på sygehuset. Hans tilstand beskrives som alvorlig, men stabil, ifølge Nordjyllands Politi. Lastbilchaufføren er en 56-årig mand fra Midtjylland. Sigtes måske for uagtsomt manddrab Først når bilinspektøren har afsluttet sin undersøgelse af ulykken, afgøres det, om han skal sigtes for uagtsomt manddrab. Ifølge politiet har lastbilchaufføren forklaret, at der var meget tåget, da han kørte ind i rundkørslen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...