17-årig fængslet for knivstikkeri på Amager

Han er sigtet for grov vold, efter at han ifølge politiet stak en anden ung mand i låret med en kniv.

17-årig fængslet for knivstikkeri på Amager

En 17-årig dreng blev søndag i Dommervagten i København fængslet i fire uger, sigtet for grov vold.

Ifølge politiets sigtelse var det ham, der fredag stak en anden yngre mand med en kniv ved Sundparken nær Lergravsparkens metrostation på Amager. Kniven ramte i låret, og offeret var ikke på noget tidspunkt i livsfare.

Overfaldet skete sidst på eftermiddagen og to mænd løb efterfølgende fra stedet i retning mod Øresundsvej.

Lørdag aften blev den 20-årige anholdt på sin bopæl på Amager, og søndag blev han så fremstillet i grundlovsforhøret.

Ifølge politiet var overfaldet ikke banderelateret.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.