Tyverier

17-årig fangede 19-årig biltyv

Ved midnatstid natten til onsdag hørte en 17-årig mand, at hans fars varebil blev startet ved hjemmet på Industriparken i Sørup.

Da den unge mand fulgte efter, løb to tyve væk fra det stjålne køretøj. Samtidig kørte en udenlandsk registreret blå Audi fra gerningsstedet. Det lykkedes den unge mand at tilbageholde den ene tyv, en 19-årig mand fra Litauen, som blev overgivet til Nordjyllands Politi.