17-årig gymnasieelev med DM-titel

Som nykåret juniormester i landevejsløb har Mathias Frostholm Kristensen fra Haverslev ambitioner om cykelkarriere. Rettet 10.40.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Med en fire år lang gymnasietid kan det lade sig gøre for Mathias Kristensen at få tid til sin altoverskyggende interesse, landevejsløb på cykel.

Næppe er 17-årigeMathias Kristensen fra Haverslev nået hjem fra afviklingen af årets Danmarksmesterskab i landevejscykling i Fåborg, før han nu drager på en to ugers træningslejr i Norditalien. - Der er tale om Livigno i et bjergområde tæt på grænsen til Schweiz. Jeg tager af sted sammen med de andre juniorryttere på det professionelle cykelhold Glud & Marstrand Festina Hobro, hvor jeg siden i fjor har kørt på deres nyetablerede juniorhold, fortæller Mathias Kristensen. Han har aldrig tidligere været i træningslejr i Livigno, men ved fra holdkammerater at der er tale om et dalområde helt omgivet af bjerge i 1.800 meters højde. - Jeg elsker bjergkørsel, så det bliver megafedt at tilbringe de næste to uger i Italien, tilføjer han forventningsfuld. Mathias Kristensen er 17 år gammel og begyndte at cykle i Hobro Cykelklub som 12-årig. Valget af sportsinteresse i fritiden var dog ikke helt tilfældigt, for hans egen far, Henrik Kristensen, har selv været A-rytter i klubben fra 1982 til 1986. Til daglig går han på gymnasiet i Støvring på den fire-årige linje med økonomisk støtte fra Team Danmark. - Jeg er netop blevet færdig med det andet år, og den specielle linje giver mig mulighed for at træne til dagligt. Seks ud af ugens syv dage cykler jeg nemlig mellem 60 og 160 kilometer ad gangen, forklarer Mathias Kristensen.