Narkokriminalitet

17-årig sigtet for tyveri og narko

MIDTBYEN: En 17-årig ung mand fra Aalborg-området blev fundet i besiddelse af lidt narko, da han natten til i går blev anholdt i Jomfru Ane Gade. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at anledningen til anholdelsen egentlig var, at den 17-årige var mistænkt for at have stjålet en tegnebog fra en mand, som i en betydelig brandert var faldet i søvn på en bænk. Politiet blev tilkaldt af dørmænd, og i den forbindelse fandt betjentene en lille pose med hvidt pulver på den 17-årige. Posens indhold viste sig ifølge vagthavende at være 1,2 gram amfetamin. Den 17-årige er derfor nu både sigtet for tegnebogstyveriet og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.tino