Vold

17-årig sigtet for vold

En 17-årig dreng fra Glostrup er nu sigtet for vold mod en 15-årig dreng fra Norge onsdag aften.

De to kom op at skændes på Thomas Morildsvej i Hjørring. Skænderiet endte med, at den 17-årige dansker skubbede den norske dreng omkuld og sparkede ham gentagne gange i hovedet. Skaderne var ikke så alvorlige, at det var nødvendigt med en indlæggelse, men den 15-årige blev syet på sygehuset, og så udskrevet igen. Hvad de to skændtes om står lidt uklart. Den 15-årige nordmand var i Hjørring i forbindelse med Dana Cup, mens den danske dreng havde ikke noget med Dana Cup at gøre.