17 kørere med i VM-felt i Aalborg

Polen 18. september 2002 08:00

AALBORG: Jimmy Thomsen fra Fårup ved Randers, sølvvinder ved EM i år og firedobbelt DM-guldvinder siden 1999, er det største danske guldhåb, når Dansk Racerbåds Klub i weekenden er arrangør af VM i boatracing i S-550-klassen i Nordre Bådehavn i Aalborg. Det 17 mand store VM-felt med deltagere fra Polen, Letland, Ungarn, Tyskland og Danmark tæller to andre danskere, Bruno Præstgaard fra Ø. Bjerregrav ved Randers, og Ole Bertelsen, Herning, men de to sidstnævnte forventes ikke at kunne blande sig i medaljestriden. VM i S550-klassen afgøres over to dage, lørdag og søndag, og begge dage afvikles også DM i V-25-klassen omfattende fem deltagere. - Jimmy Thomsen vandt også NM-titlen i perioden 1999-2001, og han bejler kraftigt til VM-titlen sammen med en polak, der også var hans hårdeste konkurrent ved EM i år, siger Lisbeth Lund, pressemedarbejder i Dansk Racerbåds Klub. Både i VM-klassen er af katamarantypen, så racerne kører på en luftpude hen over vandene med en tophastighed på 110-120 km/t. VM-deltagerne afgør placeringer over fire heat á 12 omgange med to heat lørdag og to heat søndag.jeri

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...