1700 til Bålhøj Festival

Den bedste Bålhøj Festival nogensinde, lyder det fra festivalarrangør

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ø. BRØNDERSLEV: Begejstringen dagen derpå er stor for folkene bag Bålhøj Festival i Ø. Brønderslev.

- Det har været fuldstændigt vildt. Det har virkelig været den bedste festival, vi har lavet i alle de otte år, vi har lavet festival. Der var en fed stemning om eftermiddagen, solen skinnede, og der var vildt mange mennesker, der allerede kom ind om eftermiddagen, fortæller Anders Bang Andersen, der er en af arrangørerne bag festivalen.

Han var søndag formiddag igen i skoven, hvor festivalen holdes, for at rydde op.

- Det første hold gik i gang i morges ved 6-7 tiden med at rydde skrald. Det begynder at hjælpe, så vi kan komme til at rydde de store ting ned.

1700 festivalbilletter blev der solgt, og det er tilfredsstillende.

- Vi har altid et mål om at opnå 2000, men 1700 er ok, det har fundet sit leje der omkring. Det er ingen tvivl om, at det har givet et overskud, siger Anders Bang Andersen.

Intimt rum

Han fortæller også, at også aftenen forløb godt.

- De navne, der var sat på, gav bare nogle rigtigt gode koncerter, som folk virkelig tog til sig, selv om Jonny Hefty og Jøden måske ikke er noget, de fleste i Øster Brønderslev ville sætte på pladespilleren derhjemme. Men når de kommer ind i det intime rum på pladsen, så synes de, det er fedt.

Han fortæller også, at der ikke var ballade af nogen art.

- Folk havde så mange små fester rundt omkring, folk finder kroge at sætte sig i med nogen, de kender, og så er der bare fest.

Det er Øster Brønderslev Borger og Musikforening, der står bag festivalen, og der er mange frivillige i gang for at få det hele til at køre rundt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.