173 Aalborg-lærere scorede 80.000 kr. hver i overarbejde

Skole i Aalborg på top 3 over uddannelsesinstitutioner med mest overarbejde

Lærerne på Aalborg Handelsskole tjente i snit knap 80.000 kr. i overarbejde. Arkivfoto

Lærerne på Aalborg Handelsskole tjente i snit knap 80.000 kr. i overarbejde. Arkivfoto

AALBORG:Knap 80.000 kr. hver.

Så meget scorede 173 lærere på Aalborg Handelsskole i gennemsnit i overarbejde i 2010. Det skriver Avisen.dk.
Tallene fremgår af en rapport fra Moderniseringsstyrelsen, og dermed indtager Aalborg Handelsskole en tredjeplads over de erhvervsskoler, der udbetaler flest penge i overarbejde.
Erhvervsskolerne er blevet udsat for kritik, fordi der i alt arbejdes over for 380 mio. kr. årligt. Det forhindrer eksempelvis nye og unge lærere i at få en fod inden for på skolerne.
Aalborg Handelsskole blev kun overgået af Haderslev Handelskole og Business College Syd i Sønderborg.

Ikke stolt af tredjeplads

Poul Søe Jeppesen, der er direktør på handelsskolen i Aalborg, er ikke stolt af sin bronzemedalje.

- Det er et problem at nyuddannede ikke kommer i job. Det tager jeg på mig, der kunne vi godt gøre det bedre, siger han, og lover, at skolen nu vil iværksætte en undersøgelse af, hvorfor overarbejdet i den grad har taget overhånd.
På Haderslev Handelsskole fik lærerne i gennemsnit udbetalt 142.222 kr. hver i overarbejdsbetaling i 2010
Det gør lærerne på den sønderjyske skole til landets absolut bedst betalte. 621.000 kroner fik de 37 lærere i alt i lønningsposen.
- 2010 var for os et meget turbulent år, konstaterer skoleleder på Haderslev Handelsskole Peter Jepsen over for Avisen.dk.
Han forklarer, at to af skolens lærer blev ramt af sygdom i familien og at skolen pludselige måtte oprette ekstra undervisningshold. Det fik overarbejdet til at løbe løbsk.
I en netop offentliggjort rapport fra Moderniseringsstyrelsen kommer det frem, at lærerne på erhvervsskolerne herhjemme har et massivt overarbejde. Det koster staten 380 millioner kroner årligt og holder unge lærere fra at komme ind på arbejdsmarkedet.

Lærerne vil gerne arbejde over

Overarbejdet sker især på en række jyske skoler. I top ti over skoler med mest overarbejde befinder sig kun to, som ligger øst for Storebælt.

Cheferne på handelsskolerne i Aalborg og Haderslev er enige om, at de ikke kan få overarbejdet helt udryddet. Lærerne sætter nemlig stor pris på det givtige ekstra timer, siger de.
- Det er bredt i lærerkorpset. Både ældre og mindre erfarne lærere vil gerne have ekstra timer, forklarer Poul Søe Jeppesen og tilføjer:
- Vi har ingen problemer med at få afsat de ekstra timer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.