18-årig bilist ramte elmast

En 18-årig mand fra Brovst kom alvorligt til skade, da han tidligt søndag morgen kørte galt på vej til arbejde.

Den 18-årige var kun kommet 500 meter væk fra sin bopæl, da han af uvisse årsager kørte direkte ind i en elmast, der står fem meter fra vejen. Der gik en time, før en forbikørende bilist opdagede den forulykkede bil, og den unge mand blev kørt til sygehuset i Aalborg, hvor han blev scannet. Manden har beskadiget lunger og milt og har indre kvæstelser i hovedet. Hans tilstand betegnes som kritisk.