EMNER

18-årig dømt for hærværk

Skal betale erstatning på ca. 80.000 kroner

Retten i Hjørring Foto Bente Poder

Retten i Hjørring Foto Bente Poder

JAMMERBUGT:En 18-årig mand fra Kaas-området er ved retten i Hjørring idømt 40 dages betinget fængsel for omfattende hærværk. Desuden skal han betale en erstatning på omkring 80.000 kr.

Han var tiltalt for i fire tilfælde ulovligt at have affyret kraftige kanonslag. I et af tilfældene udsatte han andre for risiko for at miste liv eller førlighed, lød det i anklageskriftet.
Den unge mand tilstod alle fire tilfælde af affyring af ulovlige kanonslag. Men han kunne ikke erkende sig skyldig i at have udsat andre i fare for at miste liv eller førlighed.
Da alle erstatningskravene ikke var fuldt dokumenterede kom den samlede erstatningssum til at lyde på ca. 80.000 kr.
Han modtog dommen, som har en prøvetid på et år. I den periode skal han underkaste sig tilsyn af Kriminalforsorgen. nca

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.