Trafikulykker

18-årig dræbt i sammenstød

Århus: En 18-årig mand fra Hammel mistede tirsdag morgen livet i en trafikulykke på Genvejen i Viby ved Århus. Ifølge vidner begyndte den 18-årige pludseligt at slingre kraftigt i sin personbil og kom over i den modsatte kørebane. - Her kørte han frontalt sammen med en modkørende personbil med en 61-årig mand fra Højbjerg bag rattet, og den 18-årige afgik desværre ved døden, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi. Føreren af den modkørende bil blev alvorligt kvæstet, men er uden for livsfare./ritzau/