Trafikulykker

18-årig kvinde kørt ned på knallert

NØRRE UTTRUP: En 18-årig kvinde fra Storvorde-området fik skader på sit ene ben, da hun ifølge politiets oplysninger blev kørt ned af en bilist på Løvbakken ved Shell. Uheldet skete ved 02.30-tiden natten til i går, da kvinden kom kørende på knallert ad Løvbakken i sydlig retning. I modsat retning kom en 38-årig mand fra lokalområdet kørende i bil. Ifølge politiets vagthavende havde han tilsyneladende ikke set den kvindelige knallertkører, da han foretog venstresving og ramte hende. Kvinden væltede og fik skader på sit ene ben, så hun måtte køres til behandling på skadestuen.tino