18-årig pige dømt for chikane på nettet

EMNER 6. marts 2007 05:00

HJØRRING: En 18-årig studerende fra Hjørring har hængt sin tidligere veninde ud som prostitueret på nettet, og chikanen var så grov, at pigen nu af retten i Hjørring er idømt 30 timers samfundstjeneste og 20 dages betinget fængsel. De to unge kvinder var kommet op at toppes, og ifølge den 18-årige havde veninden truet hende, råbt skældsord efter hende og bestilt både pizzaer og vinduespudsere i hendes navn. Det fik den 18-årige til at oprette en profil i venindens navn med tilsvininger og en annonce, hvor veninden solgte seksuelle ydelser. Begge steder var hendes mobilnummer vedlagt, og flere sexhungrende mænd kontaktede hende efterfølgende. - Hun havde gjort så mange ting mod mig, så jeg ville bare gøre gengæld, forklarede den 18-årige kvinde i retten. Og det er ikke helt usædvanligt, at unge går til yderligheder på den måde, siger Helle Rabøl Hansen, jurist og forsker i mobning på Danmarks Pædagogiske Universitet. Sagen fra Hjørring er efter hendes mening et klassisk eksempel på den nye tids kriminalitet. - Konflikterne optrappes på ingen tid, og de digitale medier giver konflikterne en anden dimension, hvor man ikke står ansigt til ansigt med sin modstander.Men internettet har også mange gode sider, understreger Marjun á Lad, der er souschef i Det kriminalpræventive Råd: - Man skal ikke forbyde de unge at bruge nettet. Bestemt ikke. Det er et rigtig godt sted, hvor de opbygger mange sociale relationer. Men det er vigtigt, at de unge bliver bevidste om, hvad der sker, når de bevæger sig rundt på nettet, fortæller

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...