Vold

18-årig slog helt umotiveret

MIDTBYEN:En 18-årig århusianer er sigtet for vold, efter at han ifølge politiet helt umotiveret slog en jævnaldrende ung mand fra Svenstrup i ansigtet fredag nat. Overfaldet skete på Nytorv, hvor århusianeren gik fra et busstoppested til et andet og gav den 18-årige fra Svenstrup et slag i ansigtet. Århusianeren blev taget med på politistationen og sov i detentionen, inden han i går morges blev sluppet fri.