Rimmen

18-årig stak af efter påkørsel

En nyudklækket bilist stak af efter at hun onsdag morgen påkørte en bil, der holdt parkeret i Dronningensgade i Hjørring.

- Men der var nogen, der så hende, så vi har haft fat i hende bagefter, og hun får en bøde for at køre fra stedet, fortæller Torben Rimmen, leder af beredskabet ved Nordjyllands Politi i Hjørring. - Der var minimalt med skader på den parkerede bil, så det er ikke noget, der er sket med stor hastighed, men hun har ikke kunnet undgå at opdage påkørslen, fastslår Torben Rimmen. Han bekræfter, at den 18-årige pige havde røde ører, da hun blev kontaktet af politiet, og hun slipper altså ikke med dét. Straffen for at stikke af efter et uheld er blevet skærpet, så udgangspunktet i dag er en bøde på 5000 kr.