EMNER

18 års arbejde op i flammer

Klokken to natten til søndag ringede Knud Andreasens telefon. Nummerviseren viste, at opkaldet kom fra Vrå Hallen. Med andre ord var hallens alarm gået i gang og fik automatisk Knud Andreasens telefon til at ringe.

- Jeg kan stadig ikke helt forstå det, fortæller Knud Andreasen om branden i Vrå Hallen. I baggrunden arbejde personer fra Kriminalteknisk Afdeling i politiet. Foto: Kurt Bering

- Jeg kan stadig ikke helt forstå det, fortæller Knud Andreasen om branden i Vrå Hallen. I baggrunden arbejde personer fra Kriminalteknisk Afdeling i politiet. Foto: Kurt Bering

I 18 år har Vrå-borgeren siddet i bestyrelsen for hallen, og siden september har han også haft titel af halbestyrer, så han har oplevet dette og hint. Men det syn, som mødte ham denne nat, glemmer han aldrig. - Det er et syn, som ikke kan beskrives. Men vi håbede, at branden ville blive afgrænset til cafeteriet, fortæller Knud Andreasen om flammerne, der nåede mere end 10 meter op i luften. Han bor kun 200 meter fra hallen, og derfor var det kun halbestyrer Alex Rasmussen, som nåede hurtigere frem. Et kvarter senere kom brandvæsenet, og så kunne Knud Andreasen ellers se, hvordan ilden grådigt åd mere og mere af hallen. - Jeg tænkte, at det var næsten som et mareridt. Det var helt uvirkeligt, mindes Knud Andreasen. Sportsfamilie Halassistenten er nu vant til at kæmpe, for han kommer fra en rigtig sportsfamilie. I mange år var han gymnast, og senere kastede han sig over badminton, som konen også har dyrket i 30 år. Børnene har spillet badminton og fodbold, og i dag er sønnen både spiller og træner. Tirsdag var det dog kansastøjet, der var i brug, og ikke joggingtøjet. Her fulgte Knud Andreasen politiets arbejde, da de tekniske undersøgelser begyndte. Håbet om, at branden kun ville tage cafeteriet med sig i de evige flammer, er brast. Den nye del af hallen med omklædningsrum og motionscenter er ikke andet end murbrokker i dag. - Jeg kan stadig ikke forstå det. Jeg kører herned flere gange om dagen og går en tur rundt, men det hele er så uvirkeligt, beretter Knud Andreasen.