18 afghanere dræbt af bombe

Herat: 18 afghanske politibetjente og civile meldes dræbt af en selvmordsbombe, der torsdag eksploderede i Afghanistans vestlige Farah-provins. Selvmordsbombemanden sprængte sig i luften på et tæt pakket marked nær politistationen i Del Aram-distriktet i Farah, oplyser embedsmænd. Mindst 22 blev såret ved eksplosionen. Den islamistiske Talibanmilits har det seneste års tid optrappet angreb på de udenlandsk trænede afghanske politistyrker med selvmordsbomber./ritzau/Reuters