18 Hobrosvømmere til stort stævne

Stævnet er af stor social værdi: Der blev snakket, spillet spil og hygget til den store guldmedalje. PRIVATFOTO

Stævnet er af stor social værdi: Der blev snakket, spillet spil og hygget til den store guldmedalje. PRIVATFOTO

{ HOBRO: 18 Hobrosvømmere i alderen 10 til 19 år har været til Danish International Swim Cup i Esbjerg. To af dem kom med i finalen, nemlig Daniel Svane Halkjær og Emil Skovfoged. For Hobrosvømmerne er stævnet i Esbjerg en god chance for at forbedre deres tider, blandt på grund af presset fra langt dygtigere svømmere. I alt 1600 svømmere fra 9 forskellige lande deltog. De forældre, som var med til stævnet, havde taget initiativ til et alternativt pointsystem, så de svømmere, der forbedrede deres tider allermest, fik små præmier hver dag. Ud over den storslåede indmarch med repræsentanter fra alle klubber var der også mulighed for at møde forhenværende topsvømmer Mette Jacobsen. Hendes venlige og jordnære facon gjorde indtryk på mange af de yngre svømmere, fortæller Mette Demmers fra Hobro Svømmeklub.