EMNER

18 ideer til hjælp for tykke børn

AABYBRO:Selv om der ikke er en SundBy Butik i Pandrup Kommune, fejler interessen for sundhed ingenting i forenings- og borgerkredse. Et par idrætsforeninger og folkeskoler i Pandrup vil gerne være med til et tværfagligt sundhedsprojekt med penge fra sundhedsministeriets pulje. Det fortæller lederen af SundBy i Aabybro, Anette Wille. Hun har påtaget sig at samle forslag og ideer til projektet, der skal hjælpe tykke børn og unge, babyer og forældre i den kommende kommune, Aabybro, Pandrup, Brovst og Fjerritslev, til at få gode kostvaner og forebygge fedme. - Jeg har fået 18 tilbagemeldinger og det synes jeg er flot. Nu kigger vi på forslagene. Ansøgningen til puljepengene skal være afleveret i morgen. Vi er i tidnød, så vi udarbejder en forhåndstilkendegivelse. Derefter er der to uger. inden selve ansøgningen skal være der, siger hun. Sundhedsministeeriet har afsat 28 mio. kr. i år og 15 i de kommende to til forebyggende sundhedspolitik. Baggrunden er, at mængden af fede børn og unge vokser.