EMNER

18 kandidater til egnsbankens idræts- og lederpris

FJERRITSLEV:Torsdag 18. september afgøres det, hvem der skal modtage Egnsbank Han Herreds idræts- og lederpris i år. Der er indkommet 18 forslag fra en lang række foreninger i hele bankens dækningsområde, og kandiaterne er både fra ungdoms- og idrætsforeninger og i alle aldre, oplyser Ole Fredreiksen fra Egnsbank Han Herred. - Det er lidt flere kandidater end i fjor, hvor der var 15, tilføjer han. Forslagsstillerne er selv med til at vælge, hvem der får æren af at modtage de fem priser på henholdsvis 5000, 4000, 3000, 2000 og 1000 kr., idet der stemmes om det på selve aftenen for uddelingen. Hver forening har en stemme, og desuden har de tre medlemmer af bankens priskomite en stemme hver. ms