EMNER

18 nationer mødes

Dronninglund Cup indledes mandag - 18 nationer deltager i turneringen

18 nationer er repræsenteret til Dronninglund Cup. Arkivfoto

18 nationer er repræsenteret til Dronninglund Cup. Arkivfoto

DRONINGLUND:197 hold fra 18 nationer deltager i Dronninglund Cup, der indledes på mandag 8. juli.

- Der arbejdes på højtryk for at give alle en rigitig god sommeroplevelse. Alle udvalg er ved at være klar.

Dronninglund Cup og Dronninglund by glæder sig til at modtage de mange gæster, fortæller Bendt Danielsen fra Dronninglund Cup.

- Vi er meget glade for, at så mange unge mennesker fra hele verden finder htil Dronninglund - for på tværs af geografi, religion og kultur - at mødes om en fælles interesse, og for at nyde byen og omgivelserne og det internationale samvær.

De første gæster ankommer til Dronninglund lørdag. Det er to store grupper på henholdvis 84 og 70 personer fra Færøerne. Søndag er de på tur til blandt andet Fårup Sommerland.

Sideløbende med de ”ordinære” kampe til Dronninglund Cup spilles der også en beach-håndboldturnering, ligesom der er en særskilt turnering for U 10 hold.

- Alt i alt tegner det til en vellykket Dronninglund Cup 2013. Nu håber vi, at vejrguderne vil tilsmile os med rigtig godt sommervejr.

Det krydrer altid håndboldoplevelsen, idet mange kampe foregår udendørs på de 12 baner.

Vi håber også, at rigtig mange lokale og turister i området vil kigge forbi Dronninglund Cup i dagene 8. - 13. juli og opleve den fantastiske stemning, der hersker på idrætsanlægget ved Dronninglund Hallerne disse dage.

Der er officiel indmarch mandag aften, hvor de mange nationer er repræsenteret. Der er finaler lørdag med efterfølgende præmieoverrækkelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.