Suldrup

1800 var til mødepremiere

Den 135-årige Sparekassen Himmerland holdt første aktionærmøde

Kr. Skov­hus - til­freds for­mand. Ar­kiv­fo­to

Kr. Skov­hus - til­freds for­mand. Ar­kiv­fo­to

AARS:Premieren var absolut velbesøgt. Da Kultur- og Messecenter Aars i aftes lagde ramme til det første aktionærmøde i Sparekassen Himmerlands 135-årige historie sad ikke færre end 1800 aktionærer bænket ved de festpyntede borde. Og i aften gentager sparekassen arrangementet med 1400 deltagere til samme program som i aftes: Beretning ved formand og direktør, valg til repræsentantskabet spisning, underholdning ved Finn Nørbygaard og dans. Det var da også en ganske tilfreds formand, gårdejer Kr. Skovhus, Suldrup, der i aftes bød velkommen - ikke blot med den store tilslutning men primært en succesfuld overgang fra garantsparekasse til børsnoteret aktieselskab. - Jeg er glad for at kunne slå fast, at såvel omdannelsen til aktieselskab og ombytningen af garantbeviser til aktier til kurs 250 samt den efterfølgende børsnotering blev en stor succes, sagde Kr. Skovhus og oplyste, at 95 pct. af garanterne - helt nøjagtig 15.572 - valgte at blive aktionær. Læs mere i NORDJYSKE lørdag